top of page
Søg
  • jannikrogh

Referat af generalforsamlingen 2019

Fredag d. 8.2 blev der afholdt generalforsamling i Gjesingforsamlingshus. Der var lidt over 40 tilmeldte til spisning, så det må siges at være rigtig flot.

Efter spisningen gik generalforsamlingen i gang. Knud Nielsen blev valgt som dirigent, og han overdrog hurtigt ordet til formand Karl Krogh, som aflagde Formandens beretninger, om hvilke aktiviteter vi har haft i løbet af året. 2018 startede med, at vi havde generalforsamling i Gjesing forsamlingshus, hvor de valgte efterfølgende etablerede sig i bestyrelsen i bestyrelsesmødet efter.

I april havde vi klargøringskursus ved Tina Dalsgaard og Karl Krogh i Mastrup. Det var en god og lærerig dag, hvor de deltagende fik nogle forskellig tips og tricks til udstilling og mønstring.

Sidst i april havde vi plageskue hos Claus Brokholm, Thorsø. Her var 24 plage og vallakker tilmeldt. I starten af maj var der planlagt terrænprøve hos Lene og Morten Steen i Fussingø. Terrænprøven blev aflyst grundet herpes. Landsbrugsmessen Gl. Estrup blev ligeledes aflyst grundet herpes. Vi havde dog en stand med på messen.

Den 10. juli havde vi køre – ridetur hos Kirsten og Ingolf Olsen. Det var en rigtig god tur med godt vejr. I juni havde vi ligeledes Åben Stald hos Lone & Arne Kaptain og Tina Dalsgaard & Karl Krogh. Det var en rigtig god dag med mange besøgende. Først i juli var vi til Landskuet i Herning, og her var der også mange kronjydere der udstillede.

D 17, 18 og 19 august var der hingstekåring på Vilhelmsborg. Først i september var der følskue hos Claus Brokholm i Thorsø, og her var der 24 føl tilmeldt. Hvilket er rigtig flot og her var der også en rigtig hyggelig fællesspisning. D. 9. september var der Agility i Nørager hos Den Hele Equipage og det var en rigtig spændende dag, som vi gerne vil gentage. D. 23. september var der jagt i Mastrup hos Tina Dalsgaard og Karl Krogh. Her var 12 ryttere med. Der var et lille uheld, men som endte godt.

D. 1. oktober var der stævne i Harridslev, og der var 114 tilmeldte, hvilke må sige at være fuldt tilfredsstillende. D 17. november havde vi julefrokost i Gjesinghus, hvor julefrokostudvalget havde arrangeret en god aften, hvor der både blev dystet og danset. 


Hvert år afholder vi en intern dyst i foreningen, hvor du skal indberette din resultater.

Vinderen i år blev Cecilie Kaptain på Håkon. 2. pladsen gik til Charlotte Brix på og 3. pladsen til Maria Albrektsen.



Der blev klappet af vinderne og vi ønsker stort tillykke til vinderne.


Herefter fremlagde kasser Morten Steen regnskabet. Der var et overskud på 1574 ,-. og derfor blev kontigentet vedtaget til at være uændret.


Jens Rønstrup, Karl Krogh, Steen Thomsen og Janni Krogh var på valg og blev alle genvalgt. Det samme gjorde sig gældende for suppleant Monica Gyldenløve og revisor Hans Peter Rønstrup.

Aktivitetsplanen for 2019 starter med klargøringskursus hos Tina Dalsgaard og Karl Krogh d. 7/4. Herefter vil der være plageskue i Thorsø hos Claus Brokholm d. 28/4.  Her i foråret vil bestyrelsen desuden forsøge at arrangere agility samt et staldbesøg hos Ramsdal med Schleswiger.

32 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Resultater fra stævnet i Harridslev

Lørdag d. 23/9 afholdte vi stævne i samarbejde med Harridslev rideklub. Stævnet havde starter i mønstring for øvet og begynder, spring fra 50 cm til 90 cm og dressur fra LD til LA6. I Kronjyllands cup

bottom of page