top of page
FVK.jpg

Fjordhestens Venner Kronjylland 

RESULTATER

2009 var det første år, hvor Fjordhestens Venner Kronjylland samlede stævneresultater ind fra medlemmerne. Tanken bag vores rangliste er, at sportsresultaterne er lige så vigtige som avlsresultaterne. Samtidig at der ligger en stor pr-værdi i at vores kuske og ryttere viser fjordhesten frem til ride- og kørestævner. Det er samtidig tanken at give vores medlemmer mod på at starte stævner og at være med i en venskabelig indbyrdes konkurrence.

43245706_10157162331992668_6287490104508

Stillingen

Vi har opdateret reglerne for stævneåret 2020: 

Der henstilles til at deltagerne udviser sportsånd, så man starter de klasser, der svarer til ekvipagens niveau. De indberettede oplysninger skal være angivet korrekt.  

Pointskalaen ser således ud:
1. plads: 6 p.
2. plads: 5 p
3. plads: 4 p
4. plads: 3 p
5. plads og nedefter: 2 p
Ingen placering, men gennemført klasse: 1 p

Ved deltagelse til FVK-stævnet i Harridslev tæller alle point dobbelt.

 

For at sikre en fair konkurrence, kan hver ekvipage højst opnå point for tre 1. pladser i hver klasse (f. eks. LC2/80 cm.) Yderligere 1. pladser honoreres med 4 point.

 Ikke-gennemførte (diskvalifikation eller opgivet klasse) eller ikke-godkendte klasser (under 50% i dressur) tæller ikke.
Fejlagtige indberetninger slettes.

 Husk at det er placeringen, der tæller. Hvis der er tre placeringer og man er nr. fire, har man ikke en 4. plads, men er uplaceret, dvs. at man skriver ”0” i Placering.

Ved springning anføres klasse/højde og metode. 

I B0-klasser tæller en fejlfri runde som en 3. plads ifølge Dansk Rideforbunds ranglistesystem. Har man en gennemført runde i metode B0, men med fejl, skriver man ”0” i Placering.

Et indberettet resultat tæller kun med i ranglistepointene, såfremt ekvipagen har været startberettiget i den pågældende klasse. 

​Resultaterne indsendes via formularen på hjemmesiden og skal indberettes senest 14 dage efter at resultatet er opnået. Link til DRF-Live eller screenshot vedhæftes.

Formular

Download word-filen herunder, udfyld og send til:

fvkresultat@gmail.com

bottom of page